Hmong stammen og deres broderier.

Det bjergrige område i Nan provinsen i det nordlige Thailand ved grænsen til Laos, er utroligt smukt. Det er en fantastisk oplevelse for en fladlandsdansker, at køre op ad de snoede bjergveje, se ned i de dybe dale og fornemme storslåetheden og fornemme hvorfor det er så svært for mennesker at komme omkring i dette område.

I dette smukke område bor Hmong stammen, der er den næststørste bjergstamme i Thailand, på ca. 80.000. Stammen kommer oprindeligt fra Laos, hvor de udgør en meget stor andel af den Laotiske befolkning. De fleste flyttede til dette område i 1950’erne og 1960’erne på flugt fra den lange borgerkrig i Laos.  Thailands militær, som altid er på vagt over for kommunisterne, anså Hmongfolket for at være undergravende og Hmong forbindelserne til det officielle Thailand er stadig anspændt. Ironisk nok er Hmong berømte for deres stærke uafhængighedstrang og i Laos for deres antikommunisme. De var faktisk amerikanernes allierede under Vietnam-krigen.

Det var i området i Nan at Thailændere, der var forfulgt efter militærkuppet i 1976 gemte sig. Dengang var der ingen veje i området. Det er først inden for de sidste 10 år, at der er blevet anlagt asfalterede veje.

Hmong stammen bruger svedjebrug i bjergene. De brænder skoven af på et stykke jord for at dyrke den. Når jorden efter et par år bliver ufrugtbar, rykker de videre til et nyt stykke skov. Afgrøden der bliver dyrket var tidligere ofte Opium til illegalt salg.

De thailandske myndigheder har derfor tvunget de fjernest boende af stammen til at rykke ned fra bjergene, tildelt familier et stykke jord til bolig og derved oprettet landsbyer under de thailandske myndigheders opsyn. Der er projekter der hjælper stammen med at dyrke andre afgrøder, som kan sælges, så de ikke behøver at dyrke opium.

De uopdyrkede områder er udlagt som nationalpark til bevarelse af oprindeligt urskov. Der er stadig områder i de mest utilgængelige bjerge, hvor end ikke nationalparkens betjente tør komme. Opiumsdyrkningen finder stadig sted, selv om der bliver gjort en stor indsat fra myndighedernes side for at stoppe det. Turister kan således godt på vej ud af området få bilens bagagerum gennemrodet.

Kvinder fra Hmong-stammen er kendt for deres broderede dragter. De broderer korssting på sort bomuldsstof og laver flotte ting i applikation. Mens det tidligere var til deres egne dragter, så supplerer de i dag ofte familiens indtægt ved at sælge deres broderier til turister, der kommer på besøg i landsbyen.

I dag har myndigheder taget initiativ til en organisation kaldet OTOP, forkortelse af et udtryk der kan oversættes med ”hver landsby sit produkt”. Denne organisation støtter og hjælper kvinderne til at få en indkomst ud af deres broderier. De får hjælp til at vælge mønstre og farver i en stil der kan tiltale kunder i det sydlige thailand, turister eller til eksport. Organisationen OTOP hjælper med at holde kvaliteten orden og udsteder således fra 1 til 4 ”stjerner” til de bedste brodøser.  Organisationen opkøber broderier og sørger for salget.

Moderne thailandske designere laver dragter, hvor disse broderier sammensættes med håndvævede stoffer. Der findes således forretninger i Bangkok og i det centrale Thailand, hvor disse produkter sælges og hvorfra de eksporteres.
                    

 Færdig broderede bånd til at sy ind i tasker og i tøj m.m.
 Korssting på sort stof. Fremstillet af Hmong folket i Nan.